Grænser for revision

Det blev ved endelig behandling i Folketinget den 21. marts 2006 af regeringen (Venstre og Konservative) med støtte fra Dansk Folkeparti vedtaget, at revisionspligten ophæves for virksomheder, der i to på hinanden følgende år (balancetidspunktet) ikke overskrider to af følgende størrelser:

Da det er vanskeligt at forestille sig, at en virksomhed med 12 ansatte omsætter for under 3 mio. kr., vil det blive omsætning og balancesum, der bliver afgørende for, om selskabet skal revideres eller ej.

Den foretagne reduktion af revisionspligten, skønnes nu af regeringen at ville medføre en besparelse på 0,7 milliarder kroner og vedrører 75.000 selskaber. Der kan stilles spørgsmålstegn ved begge størrelser.

Fremtidige mulige grænser for revision

Der vil ikke ske ændringer igen af de foran nævnte grænser før tidligst i folketingsåret 2009/10, altså om 4 år, har regeringen erklæret. Det er dog givet, at der på dette tidspunkt vil ske en væsentlig forøgelse af grænserne, måske endda helt op til den såkaldte grænse for B-selskaber, nemlig:

Ikke muligt altid at fravælge revision, selv om selskabet er under grænserne

For børsnoterede selskaber, statslige aktieselskaber, moderselskaber (herunder holdingselskaber) og erhvervsdrivende fonde opretholdes revisionspligten dog uanset deres størrelse. Et holdingselskab er defineret som et selskab, der besidder mere end 20% af stemmerettighederne i et tilknyttet selskab.

En nystiftet virksomhed vil kunne fravælge revision, hvis den ikke overskrider to af de tre ovenfor nævnte størrelser i det første regnskabsår. Fravalg skal angives i virksomhedens stiftelsesdokument.

Virksomheder der ellers ville være undtaget fra revisionspligten kan ikke fravælge revision, hvis virksomheden eller dens eneejer accepterer et bødeforlæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af selskabs-, regnskabs-, skatte- eller afgiftslovgivningen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlænge perioden hvor virksomhedens årsrapporter skal revideres, med op til 2 regnskabsår.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udtager hvert år nogle årsregnskaber til nærmere undersøgelse og hvis der ved denne gennemgang af årsrapporten konstateres væsentlige fejl eller mangler, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen beslutte, at regnskabet skal revideres for det følgende regnskabsår.

Når der således skal ske revision af et regnskab, der ikke tidligere er revideret, eller hvor revisionen genindtræder pga. at størrelsesgrænserne i to på hinanden år overskrides, skal revisor være opmærksom på reglerne iht. Revisionsstandard 510 om revision af primobalancen. Dette kan være meget vanskeligt, hvis ikke de nødvendige forberedelser er foretaget i tide. Det kan således være umuligt at give et sådant regnskab en påtegning uden modifikationer (forbehold), idet man ikke kan opnå tilstrækkeligt revisionsbevis.

Frivillig revision

Det er naturligvis muligt for et selskab, der er undtaget for lovpligtig revision, frivilligt at fastholde, at de vil have foretaget revision. Dette bevirker, at selskabet skal opfylde de normale krav for revision. Et selskab der ikke har revisionspligt, er ikke forpligtet til at have en revisor tilknyttet. Såfremt en revisor assisterer virksomheden ved udførelse af et review (Revisionsstandard 2400) eller med assistance med regnskabsopstilling (Revisionsstandard 4410) skal revisor udarbejde en erklæring. Virksomheden skal lade denne erklæring indgå i den eksterne årsrapport, der indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og som derfor er offentlig tilgængelig.

Når et selskab, der kan fritages for lovpligtig revision, indgår i et koncernregnskab, må det særligt overvejes, om selskabet af denne årsag alligevel skal revideres. Revisionen af koncernregnskabet omfatter også revision af de transaktioner, værdier og forpligtelser, som indregnes i koncernens datterselskaber.

Formalia ved fravalg af revision

Såfremt et selskab ønsker, at næste års årsrapport ikke skal revideres, skal det oplyses i ledelsespåtegningen på årsregnskabet for året før. Dette er bl.a. for at långivere på forhånd er klar over, at det kommende årsregnskab ikke bliver revideret.

I en ikke revideret årsrapport skal den ansvarlige ledelse desuden i ledelsespåtegningen erklære, at betingelserne for at undlade revision er opfyldt. Dette hænger bl.a. sammen med, at kravet om oplysning af omsætningen i de små virksomheders årsregnskaber, nu er helt bortfaldet. Denne erklæring skal medtages hvert år hvor årsrapporten ikke ønskes revideret.

Kravet om ophævelse af revisionspligten for de små virksomheder der måtte ønske det, kan alene vedtages på en ordinærgeneralforsamling, dvs. det kan kun ske fremadrettet. Reglerne træder i kraft med virkning for regnskabsår, der starter 1. januar 2006 og senere, og som ikke endnu ikke havde afholdt generalforsamling da loven blev vedtaget. Det betyder reelt, at for langt de fleste selskaber vil en undtagelse af revision først have effekt for regnskabet for 2007.

Hvem må foretage revision?

Kun statsautoriserede og registrerede revisorer kan udføre revision af årsrapporter. Dette gælder også, selv om det drejer sig om frivillig revision. Det samme gælder andet arbejde, der medfører afgivelse af en erklæring til årsrapporten. Selv om revisor ikke reviderer årsregnskabet, men alene yder regnskabsmæssig assistance, skal han iht. revisorlovgivningen forsyne materialet med en erklæring.

Det er altså kun en statsautoriseret eller registreret revisor, der kan afgive erklæringer.

Hvis der er andre end en statsautoriseret eller registreret revisor der udarbejder regnskabet, må dette altså ikke være forsynet med nogen form for erklæring vedr. regnskabsudarbejdelsen.

Straffebestemmelser

Undlader virksomhedens ansvarlige ledelse at få årsrapporten revideret, hvis dette er et krav, straffes de med bøde med mindre højere straf fremgår af straffeloven. Det samme gælder hvis de har anvendt en revisor, der hverken er statsautoriseret eller registreret.

En person, der hverken er statsautoriseret eller registreret revisor og som afgiver en erklæring på et årsregnskab, straffes med samme straf som ledelsen.

Hvilken assistance udfører revisor?

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har undersøgt B-selskabernes (mindre end 2 af størrelserne 58 mio kr. i omsætning/ 29 mio kr. i balancesum/50 ansatte) anvendelse af revisorer. Kun 9% af B-selskaberne bruger alene revisor til egentlig revision. I 83% af alle B-selskaber assisterer revisor også med regnskabsopstillingen, og hver gang revisor medvirker, skal han forsyne materialet med en erklæring.

Resultatet af undersøgelsen af, hvor meget B-selskaberne bruger revisor er:

Betænkeligheder ved fravalg af revision

En af betænkelighederne ved ophævelsen af revisionspligten er muligheden for øget økonomisk kriminalitet. Når revisor medvirker ved regnskabsudarbejdelsen - uanset om der skal ske revision - skal han inden 14 dage anmelde økonomisk kriminalitet til Politiet for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK), hvis der konstateres hvidvaskning, terroristvirksomhed og lignende.

En anden betænkelighed stammer fra Skattevæsenet. Hvor Skat hidtil har kunnet bygge deres gennemgang på reviderede årsregnskaber, er der nu en række regnskaber hvor dette ikke er tilfældet. Det kræver at Skat bruger yderligere kræfter på gennemgang af disse regnskaber. Skat har da også meldt ud, at de vil kontrollere selvangivelser fra selskaber der ikke har revision længere, med større omhu end de der stadig har revision.

Banker, långivere og andre kreditorer må også forventes at være mere påpasselige med at give kredit til selskaber med fravalgt revision, end de der stadig har revision. Der er jo nu ingen uvildig instans der kontrollerer at årsregnskabet giver et retvisende billede af årets resultat og egenkapitalen ved årets udgang.

Øvrige erklæringer

Det er sammen med revisionspligtens bortfald vedtaget, at en række erklæringer, som revisor tidligere skulle afgive, er bortfaldet. Det drejer sig om en række erklæringer vedr. fusion, spaltning, likvidation, nedsættelse af aktiekapitalen m.m.

For de selskaber der har fravalgt revision, er der derudover en række erklæringer som revisor ikke længere skal afgive. Det drejer sig bl.a. om åbningsbalancen ved stiftelse ved indskud af bestående virksomhed, mellembalance ved ekstraordinært udbytte, udtalelse om bestyrelsens beretning ved kapitalforhøjelse og -nedsættelse på ekstraordinær generalforsamling m.m.